The Hambletonian 2023

Skal du med til The Hambletonian Stake i USA?
Den 5. august køres verdens største travløb, The Hambletonian Stakes på The Meadowlands i USA. –
Sammen med Breeders Club har travservice arrangeret en fællesrejse, hvor der bliver mulighed for at
opleve New York, se nogle af verdens bedste heste i løb samt besøge stutterier og træningscentre i New
Jersey.

I 2011 arrangerede jeg en fællesrejse til USA – da blev der afviklet VM for travkuske med deltagelse af
Birger Jørgensen og samtidig havde vi lejlighed til at opleve The Hambletonian Stake, som vandtes af
danskejede Broad Bahn.
Dengang deltog 40 personer i turen, og det er mit indtryk at alle havde en stor oplevelse og der blev knyttet
venskaber for livet.
I år er der intet Kuske-VM, men der er The Hambletonian Stake, og det i sig selv er så stor en begivenhed, at
travinteresserede fra hele verden tager turen til USA for at opleve løbet på nærmeste hold.
I samarbejde med Breeders Club har jeg lavet en fællesrejse, hvor der ikke blot bliver mulighed for at
opleve USA’s bedste heste i løb på The Meadowlands, hvor Hambletonian-dagen den 5. august byder på en
række storløb for såvel 2, 3 som 4-årige og ældre heste.
Da The Meadowlands blot ligger en godt ejendomsmægler stenkast fra New York, bliver der mulighed for at
opleve denne magiske storby ligesom vi kommer rundt og ser træningscentre, stutterier og travmuseet.
Det er som nævnt FÆLLES-rejse, hvor deltagerne kører rundt i lejebiler på egen hånd – 4-5 personer i hver
bil

 


.
The Meadowlands Racetrack
Der er et dagsprogram, som man kan vælge at følge eller lade være – det er op til den ”enkelte bil” om man
vil gøre det.
Det er et koncept, jeg har brugt flere gange og med succes – senest med Harrisburg-turen.
De første dage vil vi have base på et luksushotel, der ligger ud til Hudson-floden med flot udsigt til New
York og den berømte Skyline.
Der går færger ind til Manhattan med afgang tæt ved hotellet, og det bliver således let at komme til at
opleve ”The Big Apple” som New York kaldes.
Mandag tjekker vi ud af hotellet, og kører på stutteribesøg hos Lindy Farms i Connecticut.
Selv om Lindy Farms i mange år har været en af verdens førende travopdrættere, så er det ikke en Farm,
der normalt får besøg.
Vi har fået denne enestående mulighed for at besøge stutteriet og træningscentret, da Rene Sejthen er 2.
træner hos Lindy Farm.
Det er fra Lindy Farm alle Lindy-hestene kommer – men det siger jo næsten sig selv.
Mandag aften tjekker vi ind på vores nye hotel i Secaucus, hvor vi skal bo resten af tiden i New Jersey.
Tirsdag skal vi besøge nogle af de mange træningscentre, der findes i New Jersey, og onsdag tager vi turen
til Southwind Farm, hvor bl.a. Muscle Hill, Walner, Ecurie D og Tactical Landing er opstaldet.
Bagefter evt. mulighed for at tage til trav på Harrahs Philadelphia, eller f.eks. køre forbi Amishfolket i
Lancaster, alternativt forbi spillebyen Atlantic City.

Travmuseet – Goshen
Torsdag tager vi nordpå til Blue Chip Farm for at se championhingsten Chapter Seven. Vi kører bagefter til
Goshen med Travmuseet og The Historic Track, og skal man have mere tøj med hjem end man havde med
over, så kan et besøg i outlet-centret Woodbury anbefales.
Fredag er der ikke planlagt noget, men i egen bil er det jo muligt at køre ud på et træningscenter eller ud i
det blå. Man kan også tage en tur til New York. Om aftenen er der løb på The Meadowlands.
Lørdag er den store dag med The Hambletonian Stake.
Løbsdagen begynder allerede klokken 12.00 og der er normalt 14-15 løb på programmet!
Breeders Club arbejder på at lave et specielt arrangement for sine medlemmer på The Meadowlands denne
dag. Mere herom senere.

New York Skyline
Søndag er hjemrejse dag, men flyet går sent så vi har hele dagen for os – et smut til New York eller ud til
Woodbury igen. Galopbanen Monmouth Park kan måske også lokke?
De direkte fly til såvel København som til Aalborg går sent søndag aften fra Newark og mandag middag er vi
hjemme i Danmark efter en forhåbentlig stor oplevelse og med mange gode minder.
Husk at have såvel en AFBESTILLINGSFORSIKRING som en REJSEFORSIKRING, der dækker USA.
Karsten Bønsdorf vil være guide på turen.
Bemærk!
Da SAS i år har oprettet en direkte rute fra Aalborg til Newark, tilbydes afrejse fra Aalborg.
Da SAS kun flyver fra Aalborg torsdag, lørdag og søndag betyder det, at hvis man ønsker at flyve direkte fra
Aalborg sker det torsdag den 27. juli, hvor rejsen fra København først påbegyndes fredag den 28. juli.
Det er dog også muligt at rejse fra Aalborg til København fredag og direkte fra Newark og til Aalborg hjem
søndag.
USA-turen 27/28. juli – 7. august
Afrejse fra Aalborg med SAS direkte til Newark, New Jersey torsdag den 27. juli – ved ankomst afhentning af
bil (automatisk gear, alle forsikringer, to fører inkl.) -indkvartering på Hotel Envue Autograh Collection.
Fredag mulighed for sightseeing New York – løb på the Meadowlands aften
Afrejse fra København alt. Aalborg via København med SAS direkte til Newark, New Jersey fredag den 28.
juli – afhente bil, indkvartering – løb på The Meadowlands aften
Lørdag den 29. juli – mulighed for sightseeing New York – løb på The Meadowlands aften (kvalifikation
Hambletonian)
Søndag 30. juli – sightseeing New York –– evt. galopløb på Monmouth
Mandag den 31. juli: Udtjekning af hotel. Besøg på Lindy Farms, Connecticut (her er Rene Sejthen ansat
som 2.træner) Indtjekning på Surestay Hotel Secaucus, New Jersey
Tirsdag den 1. august: Besøg på træningscentre – New Jersey
Onsdag den 2. august: Besøg stutterier – New Jersey (bl.a. Southwind Farm med Muscle Hill, Walner, Ecurie
D, Tactical Landing)
Torsdag den 3. august: besøg Blue Chip Farm (her er Chapter Seven opstaldet) – Trav Museet i Goshen og
Woodbury Outlet
Fredag den 4. august – Sightseeing New York – løb på The Meadowlands aften
Lørdag den 5. August – Hambletonian Day fra klokken 12.00
Søndag den 6. august – Sightseeing – hjemrejse – København – Aalborg
Mandag den 7. august – Hjemme
Ændringer i dette dagsprogram kan forekomme
Der udbydes i alt 25 pladser, der sælges først til mølle.
Rejseplanen:
Udrejse:
CPH – EWR den 28. juli SK909 – afg. 12.40 – ank. 14.55
AAL – CPH – EWR 28. juli SK 1206 – SK 909 afg. 09.10 – ank. 10.00/ afg. 12.40 – ank. 14.55
AAL – EWR den 27. juli SK921 afg. 18.35 ank. 21.05
Hjemrejse:
EWR – CPH den 6. august SK920 afg, 23.55 – +1 ank 13.55
EWR – AAL den 6. august SK922 afg. 23.30 – +1 ank. 13.05
Rejse 1: Afrejse København – Newark – retur – 28. juli – 7. august
Dobbeltværelse: 17.330 kr. – medlem Breeders Club 16.850 kr.
Enkeltværelse: 24.870 kr. – medlem af Breeders Club 24.370 kr.
Rejse 2: Afrejse Aalborg- København -Newark– Aalborg -27. juli – 7. august
Dobbeltværelse: 17.330 kr. – Medlem Breeders Club 16.850 kr.
Enkeltværelse: 24.870 kr. – medlem af Breeders Club 24.370 kr.
Rejse 3: Afrejse Aalborg- Newark– Aalborg – 28. juli – 7. august
Dobbeltværelse: 17.950 kr. – medlem af Breeders Club 17.450 kr.
Enkeltværelse: 26.010. – medlem af Breeders Club 25.510 kr.
Rejsen pris omfatter: Flytransport, billeje med forsikring + ekstra fører, men ikke evt. vejafgifter og benzin.
Hotel dobbelt/enkelt – uden morgenmad på Hotel Envue Autograh Collection.
Med morgenmad på Surestay Hotel Secaucus. Guide til planlagte besøg.
Ikke inkluderet: ESTA, div. personlige udgifter, entreer, afbestillings- og rejseforsikring.
OBS. Der tages forbehold for evt. valutaændringer og uforudsete stigninger til hotel og billeje.
Teknisk arrangør af denne rejse er FDM Travel, og rejsen er dermed omfattet af Rejsegarantien.
Anmeldelse sker til travservice.dk på kabo@casa35.com med angivelse af fulde navn og fødselsdato.
Desuden skal man opgive hvilken rejse man ønsker at deltage i. Desuden – opgiv gerne om man vil være
chauffør og om hvem man evt. gerne vil køre sammen med.
Herefter fremsendes en faktura på aconto 6.000 kroner pr person. Først når fakturaen er betalt betragtes
rejsen som bestilt!
Da det er højsæson, når turen skal afvikles, er hurtig bestilling nødvendig – og skal ske senest den 15.
februar2023 til
Karsten Bønsdorf – kabo@casa35.com – telefon 40 38 23 07

 

Som pdf fil USA-rejse-2023