Breeders Club Derbyauktion 2022

 

Så er de sidste brikker til årets derbyauktion og derbyfest endelig ved at være på plads.

Antallet af tilmeldte åringer har været overvældende, hvilket har medført at vi i Breeders Club har valgt at del auktionen, således at den afholdes over 2 dage – fredag / lørdag i Charlottenlunds derby-weekend, d. 26. / 27. august 2022.

Fredag fremstilles 42 stk. åringer digitalt, dvs. hestene er ikke fysisk tilstede på Charlottenlund Travbane.
De vil derimod kunne inspiceres via video og foto, ligesom sundheds- og røntgenattest vil være tilgængelig på internettet. Samtidig vil interesserede være meget velkommen til at aflægge hestenes opdrætter et besøg for at se hestene fysisk.
Fredags auktionen bliver holdt som et dinner-sale i restaurant Grand B på Charlottenlund.
Hestene vil blive præsenteret af auktionarius, præcis som vi kender det fra tidligere auktioner.
Denne auktion holdes i samarbejde med svenske ASVT og budgivningen foregår digitalt.

Når den sidste hest er løbet over skærmen, skal vi gerne få gulvet i Grand B til at gynge. Dette til de skarpe hits fra Starboys med Brdr Kærså, Nadia Stein, Jens Haack og Al Agami +  GUESTSTARS, dette både fredag og lørdag – SPONSORERET af Miles Ahead Trotting v/ Jesper Hansen

Auktionen lørdag bliver, som vi kender det, og alligevel ikke !
Her bliver der også tale om et dinner-sale hvor de 47 stk. heste bliver præsenteres digitalt med video og foto, men hestene vil også være fysisk tilstede på staldterrænet fra lørdag morgen. Auktionen afholdes med konventionel budgivning til vores auktionarius.
Lørdagens auktionen afholdes ligeledes i restaurant Grand B.

Vi har alle lagt os i selen for at gøre denne her auktion til den bedste nogensinde, men skulle der være nogen der har tips og ideer tager vi gerne imod, – vi kan kun blive bedre.

Årets Auktionskatalog vil blive udsendt sammen med Væddeløbsbladet i begyndelsen af august.
I den kommende tid vil vi på Breeders Clubs hjemmeside linke til bordreservation og hotelaftaler, ligesom vi snart begynder at præsentere de tilmeldte heste.